Det blev en urolig nat. Meget larm fra gaden gjorde, at vi ikke fik sovet særlig meget. Nå ja, så var der også lige møde i natpissernes klub et par gange i løbet af natten...
Men mobilos larmede kl. 5, så jeg stod op og gik i gang med at blive ajour med dagbogen. Det var lidt svært at holde trit, for der skete jo noget hele tiden og så ville jeg helst ikke sidde båset foran PC'en - men hellere ud og opleve storbyen, nu chancen var der...
Marie vågnede (eller blev vækket) ved 7-tiden og så var det så småt i gang med at få pakket. Ved 8-tiden havde vi aftalt med Gitte og Hans, at vi ville gå ud i byen og spise morgenmad, for at se, om vi kunne få lidt variation i morgenritualet her den sidste dag.
Så vi gik ned til hovedgaden, hvor vi havde set en morgenmadsrestaurant. De lukkede op netop, som vi ankom og vi satte os ind og bestilte en omgang american breakfast. Vi glemte lige at tjekke, om de tog kreditkort - det gjorde de ikke. Så vi talte lidt på vores kontanter og blev enige om, at der var penge nok. Så kunne de godt fortsætte med at lave morgenmad til os :D)
Vi fik noget bedre brød og en omgang scrambled æg og bacon oven i hatten, i forhold til, hvad hotellet havde budt på. Da det var fortæret, listede vi stille hjemad mod hotellet. Der var god tid, for vi var stort set færdige med at pakke og klokken var ikke 10 endnu. Dvs. en god time tilbage af ferien! Jeg stod ude på vores lille altan og betragtede trafikken lige neden for. Det var lidt vemodigt, at denne fantastiske tur havde nået sin afslutning.
Men det var uundgåeligt og vi pakkede færdigt, gik ned i receptionen, for at vente. Her stod morgenmaden fortsat på bordet, så vi nappede lige en omgang yughurt og lidt frisk frugt - samt en kop kaffe. Det nåede Gitte og Hans ikke. De kom 10 minutter efter os og da var morgenmaden fjernet.
Ca. 10 minutter i 11 gik vi udenfor, for at vente på vores bil og den kom samtidig, så der var hurtig afgang mod lufthavnen - sammen med en del andre passagerer. Så det var også slut med en eksklusiv tur med privatchauffør...
Turen til lufthavnen Ezeiza bragte os ud gennem en bydel af Argentina, som vi ikke tidligere havde set. Der var lidt slumkvarterer hist og her - men det var nok også forventet.
Tjekind i lufthavnen gik helt efter planen og vi steg ombord i et stort fly med omkring 60 rækker. Der var ikke skærme foran hvert sæde men til gengæld viste de et billede fra flyets hale, der viste hele flyet. Det var vældig sjovt at se, da vi lettede. Marie og jeg havde plads i midterrækken og det betød slet ikke så meget, da vi jo fint kunne følge flyets færden på skærmen.
Vi var snart i luften og efter lidt zig-zag ud af lufthavnsområdet, fandt piloten vejen op via Sydamerikas østkyst, tværs over Atlanterhavet til de Canariske Øer og videre mod Portugal og Spanien - og Madrid.
Flyvetiden ville være omkring 12 timer og 30 minutter og undervejs skulle vi stille vores ure 4 timer fremad. Så det var med at få noget søvn, inden vi landede.
Vi var også pænt trætte inden de serverede aftensmad. Men vi holdt os vågen og fik spist. Da det var overstået, begyndte solen at gå ned og personalet gjorde anstalt til, at der skulle soves i flyet. Vinduerne blev rullet ned. Men i sådan et fly er der altid et eller flere børn, der ikke kan sove og som ikke har fået en opdragelse hjemmefra, så de kan respektere, at alle andre i flyet gerne vil sove. Det blev for meget og da klokken var godt midnat (dansk tid), valgte Marie og jeg at skifte strategi. Vi hentede 2 øl, fik vores malariapille og en sovepille. Så måtte vi se, om vi dermed kunne falde i søvn på trods af råbende møgunger!